Trin-guide til at lave flikflak
I denne guide vil vi lære dig, hvordan du trin for trin kan lave en stående flikflak. Denne guide er en hjælp til dig, der allerede har erfaring med at lave flikflak med modtager og bare mangler det sidste for at kunne mestre det selv, men også til dig, som aldrig har lavet en flikflak før. Det er en god idé at have et blødt underlag under dig, når du skal lære at lave flikflak, så du ikke kommer til skade.
Husk: Hav altid en uddannet træner til at hjælpe dig med nye spring. Husk også at have god plads omkring dig og et blødt underlag. På den måde undgår du skader.
Gode for–øvelser:
Nedenstående for-øvelser er gode til at give dig en fornemmelse af, hvordan det føles at lave en flikflak. De er dog ikke nødvendige for at kunne lave en flikflak, idet teknikken ikke er den samme som i en flikflak.
- Første halvdel af en flikflak – Baglæns bro – Du kan med fordel øve dig i at gå i baglæns bro. Start med at ligge på ryggen og placér hænderne ved hovedet. Løft herefter mave op ad, samtidig med at du skubber op i arme og ben. Nu står du i bro. En Baglæns Bro er hvor du svajer i ryggen og læner dig bagover, samtidig med, at du holder hænder over hovedet og er klar til at lande på dem i en bro-position.
- Anden halvdel af en flikflak –Bro- og bagover benspark – Stil dig i en bro-position og spark herefter det ene ben op i luften, så det trækker det andet ben med sig, og så du kommer op i en håndstand. Træk herefter benene og vupti, du har lavet anden del af en flikflak.
Videoguide til at lære flikflak
Inden du går videre til tringuiden nedenfor, kan det være en hjælp at se denne video igennem, så du bedre kan forestille dig, hvordan du skal gøre.
Trin-guide
Gennem hele springet skal du huske at have strakte arme, spænde mave- og rygmuskler, strække ben og fødder.
Det kræver en del øvelse før du kan lave den perfekte flikflak og vi vil derfor også anbefale, at du får hjælp fra en træner eller en voksen, som kan støtte dig rundt i flikflakken, indtil du føler dig sikker nok til at gøre det selv.
- Stil dig med bøjede knæ, ligesom hvis du skal sætte dig på en stol. Det er vigtigt, at knæene ikke er længere fremme end fødderne.
- Lad dig falde en smule bagover og sæt hårdt af med benene. Træk samtidig armene hurtigt langt bagover. Husk det er armene, der styrer retningen på springet så sørg for at trække dem lige op over hovedet.
- Land i en håndstand. Nu er du der næsten for det sværeste er overstået.
- Sæt af med armene, men lad vær med at bøje dem. Brug i stedet dine skuldre som affjedring
- Land på benene igen og vupti, nu har du lavet en flot flikflak.
Når du føler dig sikker nok og har fået styr på teknikken, vil din flikflak se sådan ud:
Guide til modtagning af en flikflak:
Placér din højre hånd på lænden af gymnasten og din venstre på lårene (omvendt hvis du er venstrehåndet). Lad gymnasten læne sig bagud og start med at bære gymnasten om i en håndstand. Når så gymnasten bliver mere sikker og mere modig, prøv at sætte mere fart på, og i stedet for at bære gymnasten, skubber du gymnasten rundt og giver støtter, så gymnasten ikke lander ned på hovedet. Jo bedre gymnasten bliver, desto mindre skal du tage ved.
Flikflak træner
Tip: Hvis du har brug for støtte til at komme rundt i din flikflak, kan du med fordel gøre brug af en Air Barrel