GymPlay-tilbehre-shop-image - 1

AIRTRACKGUIDE


GymPlay-tilbehre-shop-image 1500x1000

AIRTRACK

GUIDE

Vi hjælper dig

Læs hvordan du vælger den rigtige Airtrack

Vælg den rigtige længde og bredde

Overordnet set bør du vælge en længde på din airtrack samt evt. andet udstyr som incline og landingsmadrasser, der passer til dit springbehov. Hvis du vil træne enkelt spring, såsom vejrmølle, rulle, kraftspring kan du nøjes med en på GymPlay airtrack på 3-4 meter. Laver du sammensatte spring, såsom araberspring-flikflak, flik-strakt eller andre mere avancerede spring, skal der noget mere længde på din airtrack springbane. Her er en 4-7 meter model typisk et godt valg. Er det tale en model udelukkende til inde brug, så er en kortere model på 3-4 meter ofte det mest ideelle valg.

Når du skal vælge bredden på din GymPlay Airtrack, er sikkerheden en af de vigtigste faktorer at overveje. Generelt gælder det, at jo bredere airtracken er, desto højere sikkerhed får du, da en bredere overflade mindsker risikoen for, at gymnasten lander udenfor, hvis springet bliver skævt. Bredden er derfor afgørende, især hvis airtracken er længere eller højere.

En bredere airtrack er særligt vigtig for øvede gymnaster, der udfører længere springkombinationer eller mere komplicerede spring. Jo længere og højere airtracken er, desto flere rotationer og springkombinationer kan der sammensættes, hvilket øger udfordringen ved at holde sig på midten af airtracken under hele springet. Her vil en bredere airtrack give ekstra sikkerhed, da den giver mere plads til at korrigere eventuelle skæve landinger.
En smallere airtrack er et godt valg for begyndere, der endnu ikke har så meget fart på deres spring og ikke sammensætter flere spring i én sekvens. En smallere airtrack er lettere at manøvrere på, og det kan hjælpe nybegyndere med at fokusere på at få teknikken rigtig, før de bevæger sig videre til mere avancerede springkombinationer.

Gymnastens vægt og niveau

Gymnastens vægt kan spille en rolle for valget af airtrackens højde, men det bør ikke være den eneste faktor. Gymnastens erfaringsniveau er mindst lige så vigtig. To gymnaster med samme vægt kan have meget forskellige behov, afhængigt af om den ene er nybegynder og den anden har flere års erfaring. For nybegyndere er en airtrack på 10 cm ofte ideel, da den giver tilstrækkelig støtte til at øve basale spring som araberspring, kraftspring og flikflak. En mere erfaren gymnast vil derimod have brug for en højere airtrack, som giver et kraftigere afsæt og gør det muligt at udføre mere komplekse spring.

Omvendt kan man heller ikke træffe valget udelukkende baseret på gymnastens niveau. For eksempel vil to nybegyndere på henholdsvis 6 og 15 år have en væsentlig forskel i vægt, selvom deres erfaring er den samme. Her anbefaler vi en airtrack på mindst 15 cm for gymnaster over 10 år, mens en højde på 10 cm ofte er tilstrækkelig for yngre gymnaster. Ældre gymnaster vil drage fordel af den ekstra højde, da en lavere airtrack vil kræve, at den pumpes meget hårdt op for at undgå at mærke underlaget igennem airtracken, hvilket resulterer i en hårdere bane og dermed mindre bounce.

Altså bør valget af airtrackens højde derfor tage både gymnastens vægt, alder og niveau i betragtning, så du kan finde den bedste løsning for den enkelte gymnast.

Fra SMART til PLUS til MAX+

Alle gymnaster starter som nybegyndere og i takt med, at deres færdigheder forbedres, vil behovene ændre sig. Derfor er GymPlays airtrack serier designet til, at de kan udvikle sig sammen med gymnasten. 

Start f.eks. med en SMART airtrack, der har en bredde på 1 meter, og når du bliver klar til at udvide dine færdigheder og sammensætte flere spring, kan du nemt tilføje ekstra bredde ved at kombinere med andre modeller. Takket være velcroen i enderne kan du forbinde airtracks fra forskellige serier. Så hvis du starter med en kortere SMART model, kan du senere udvide med en PLUS model. Her vil SMART modellen skifte funktion og i stedet være helt kanon som tilløbsstykke, så du kan få masser af fart på, inden du sætter af på din PLUS model.
For letøvede gymnaster kan det være en god idé at begynde med en PLUS model og derefter opgradere til en MAX+ model, når de mere komplekse spring kræver ekstra plads og afsæt. 
De forskellige bredder er altså kompatible med hinanden og får nye funktioner i takt med, at gymnasten udvikler sig.

Vælg en kortere airtrack til vinteren og skab en springpark til foråret

Når du vælger en airtrack, er det vigtigt at tænke over, hvor den primært skal bruges. Til indendørs træning i vintermånederne er en kortere model ideel, da den passer godt ind i mindre rum som stuen eller et værelse. En kortere airtrack er nem at håndtere og opbevare, hvilket gør det let at holde træningen i gang hele vinteren.
Når foråret kommer, og træningen rykker udenfor, kan det være endnu sjovere at have en større springbane. Med GymPlay Airtracks kan du bygge din egen springpark, da alle vores modeller er udstyret med velcro, så du kan kombinere flere airtracks og tilbehørsprodukter. På den måde kan du skabe din helt egen springpark i haven og få masser af plads til at udforske nye spring og teknikker.